Det er ved at være mange år siden. Vi går gennem byen i mørket, en gruppe mennesker fra det, man i vores arbejdskultur kalder ’kunstverdenen’. Jeg husker ikke, hvem de andre var. Men jeg glemmer aldrig, at kunstneren Jens Haaning sagde noget i stil med det her til mig:
»Hvis du befinder dig et sted, hvor du ikke har nogen ligeværdige samtalepartnere, så må du opfinde nogle. Og forestille dig, at du går og taler med dem, du ønsker at tale med. Det kan være kunstnere, du føler dig forbundet med. Eller tænkere, forfattere ... Sådan går jeg ofte rundt her i Danmark og taler til mine kolleger. Upåagtet at de befinder sig i Frankrig, Tyskland eller Schweiz«.
