Jens Haaning løb med pengene. Andre kunstnere har brændt dem, ædt dem og foræret dem væk
Kunst er en mærkværdig form for elastisk valuta, der pumpes op eller devalueres igen, ofte lavet af kunstnere, der gennemsnitligt tjener lidt og betales ringe for det, de laver. I fægtekamp mod kapitalismen har kunstnere gennem tiden derfor brændt, bortforæret, ædt, i småstykker klippet og klistret med – og nu senest, og fra Kunsten i Aalborg, godt gammeldags stjålet penge i kunstens (eller pengenes?) navn.